TM 13021 Juridisk temadag - miljøvurdering

29. maj 2019, 02:00
UDSOLGT

Formål

Den juridiske temadag om miljøvurdering er en af flere dage, som afholdes som en opfølgning på de foregående år med miljøjuridisk grunduddannelse. Der er på baggrund af tilbagemeldinger fra EnviNas medlemmer udvalgt et antal temaer, hvor der gås mere i dybden med afgrænsede emner.

Den juridiske temadag om miljøvurdering sætter fokus på en række udvalgte problemstillinger vedrørende miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM), men deltagerne bliver også introduceret til beslægtede områder, der har en naturlig sammenhæng med regelsættet om miljøvurdering, herunder navnlig reglerne om habitatkonsekvensvurderinger. Modulet om miljøvurdering først blev en del af den miljøjuridiske grunduddannelse i 2018, og der vil derfor fortsat være en vis introduktion til regelsættet samt gennemgang af grundlæggende problemstillinger, hvorfor temadagen også henvender sig til medarbejdere, der ikke nødvendigvis har stor erfaring med regelsættet.

De to regelsæt om miljøvurdering, der i 2017 blev samlet i en lov, er på mange punkter meget ens, men der er samtidig væsentlige forskelle, som det er vigtigt at være opmærksom på. SMV- og VVM-reglerne vil derfor som udgangspunkt blive gennemgået hver for sig, men med løbende fokus på både forskellene og samspillet mellem de to regelsæt.

Temadagen vil sætte fokus på nyeste lovgivning og praksis samt være baseret på konkrete eksempler på vanskelige problemstillinger, som underviserne har erfaring med fra deres virke som advokater.

Målgruppe
Sagsbehandlere fra kommuner og regioner
Kontaktpersoner

Lone Mølgaard, EnviNa, mail@envina.dk

Sted
Comwell Middelfart, Karensmindevej 3, 5500 Middelfart
Priser og rabatter
A-medlemmer kr. 1.950,-. B-medlemmer kr. 2.450,-
Tilmelding efter 26. april 2019 tillægges et gebyr på kr. 300,-
A-medlemmer kr. 2.250,-. B-medlemmer kr. 2.750,-
Øvrigt

Specialistadvokat Mark C. Walters, Bech-Bruun, mcw@bechbruun.com

Minimum 18 deltagere og maks. 35 deltagere

Senest 26. april 2019. Tilmeldingen er bindende

1 dag

Tilmeldingsformular
Du skal være A eller B-medlem for at tilmelde dig kurset.
Er du allerede medlem, så kan du logge ind her.
 
A-Medlemsskab
  • Intranet adgang (debat- og videndelingsplatform)
  • Adgang til kurser med rabat
  • Nyhedsbrev
B-Medlemsskab
  • Adgang til kurser
  • Nyhedsbrev