Ikke mulighed for EARLY BIRD.
Tilmeldinger sker på enten Danske Vandværker eller EnviNas hjemmeside.
INTRO
Hvordan får man det bedste ud af tilsynet, som i sidste ende skal sikre den gode drikkevandskvalitet? Deltag på dette kursus og bliv klædt på til det gode tilsyn.
GENERELT
Fagligt samarbejde og sparring eller fejlfinding? Der er stor forskel på hvordan et kommunalt tilsyn opleves – både fra sagsbehandlerens og fra den driftsansvarliges øjne.
På dette kursus får du mulighed for at dele viden og erfaringer med deltagere fra begge sider af bordet: de kommunalt ansatte, der udfører tilsynet, og vandværkernes driftsfolk, der står for at drive vandværket.
Kommunens tilsyn med vandværket kan for nogen være en frustrerende oplevelse – både for sagsbehandlerens og den driftsansvarliges vinkel. Men et tilsyn er en god anledning til at få gået vandværket igennem for at se om der er steder, der skal sættes ind for at sikre drikkevandets kvalitet og ansattes sikkerhed, og samtidig opnå en god dialog vandværk og kommunal sagsbehandler imellem.
Et godt tilsyn sikrer, at begge parter kommer ’stærkere’ ud på den anden side, og sammen opnår målet om at sikre kvaliteten af det vand, vandværket leverer.
Nøglen til det gode tilsyn findes i faglig indsigt og god dialog. Dette kursus vil give dig indblik i begge dele.
Deltagere fra 2024 har sagt følgende om kurset:
“Det var meget givtigt, at vi var en blandet flok med kommunefolk og vandværksfolk. Det gav gode input og samspil til hinanden”
“Tak for et godt kursus. Det er jo svært at indfange alles forskellige niveauer – og det gjorde I fint. Der var god dialog og jeg kunne godt lide, at der både deltog kommunale sagsbehandlere og vandværker - det var meget lærerigt”
Kurset fik scoren 4,6 ud af 5 mulige i 2024.
UDBYTTE
Kurset giver gennem teoretisk undervisning og praktiske øvelser, dig viden om tilsynets formål og indhold. Du får indsigt i hvilke specifikke, tekniske ting, der kan blive gennemgået ved et teknisk hygiejnisk tilsyn samt hvilke hygiejnekrav og sikkerhedsvilkår vandværket skal leve op til.
Gennem indsigt og viden, vil kurset kunne bidrage til et styrket samarbejde mellem vandværk og kommune, så der sikres det bedste udbytte af tilsynet.
Undervejs vil der være konkrete eksempler på tilsyn med billeder fra forskellige vandværker, med gennemgang af tjekliste og af de observationer, der gøres undervejs i tilsynet.
Cases og øvelser vil give dig en forståelse og et indblik i modpartens rolle, og dermed medvirke til den gode dialog og kommunikation parterne imellem.
INDHOLD
På kurset gennemgår vi:
- Teknisk vejledning og minimumskrav for tilsyn
- Hvad er sagsbehandlerens rolle og opgaver i forbindelse med et tilsyn?
- Hvad er den driftsansvarliges rolle og opgaver i forbindelse med tilsyn?
- Angrebsvinklen for tilsynet – rådgiver eller fejlfinder? Gode råd og opfordringer, anbefalinger og vejledninger, orientere om kommende indsatser/planer (BNBO, Indsatsplan)
- Konkrete eksempler på observationer fra tilsyn – billeder fra et vandværk set gennem en rådgivers briller.
- Cases med billeder fra vandværk – diskussion af hvad der er i orden og ikke i orden, og hvad der skal ses efter ved et tilsyn.
OBS: For at alle deltagere er bekendt med opbygningen af vandværk og vandets vej fra boring til forbruger, vil der forud for kurset sendes materiale ud i form af e-learning som skal ses igennem inden kurset afholdes. På den måde vil man som deltager få mest muligt ud af kurset.
Stine Cortzen, stc@danskevv.dk, tlf. 56130331
5500 Middelfart
Danmark
klasdfj
Bindende tilmelding.
Prisen er inkluderet følgende:
Morgenmad, frokost, kaffe/kage